onsdag den 21. august 2013

KTV (Kareoke) + en tur i byen!

I søndags havde vi fået arrangeret en tur på Kareoke-'bar', hvor vi skulle synge kareoke i 3 timer. Jeg troede egentlig bare vi skulle være på en 'bar' et eller andet sted, men da vi nåede vores destination - så var det nærmest et helt palads! Vi var omkring 70 som tog af sted, så vi blev delt op cirka 20 personer i hvert rum. Der var diskolys derinde og 4-5 mikrofoner. Det var enormt sjovt! Vi grinte, sang, dansede og drak øl. Derudover fik vi også nogle snacks og der blev båret en fødselsdagskage ind, en til en pige, som havde fødselsdag for nogle dage siden og en anden til en pige, der havde fødselsdag samme dag. Jeg hyggede mig i hvert fald rigtig meget - og det ikke sidste gang jeg synger kareoke i Kina!

 Palads jo!

 Folk er spændte!

 Vi blev lidt nervøse da vi så at teksten var på kinesisk... men vi fik det ordnet!

 De hygger!

 (lidt utydeligt billede) Dette er mine to lærerer, John og Robert!

 Folk synger med!

 Den allerførste sang vi skulle synge...

 Lækker frugt og snacks!

 Jo mere tid der gik (og jo flere øl), jo flere personer sang med!

Fødselsdagskagen!

Derefter valgte mange at tage ind til et bar-område og feste videre. Jeg besluttede mig for at tage med og det blev så også min første gang til at køre i en kinesisk taxi. I Kina kører folk virkelig sindssygt og af en eller anden grund, så endte jeg med at sidde forrest. Jeg var næsten skræmt til døde, så jeg prøvede at holde en samtale i gang med dem på bagsædet. Vi kom frem (hele og uskadte) og fortsatte til en lille bar med DJ og øl. Efter at have været der i en times tid, så ville vi videre til et stort diskotek kaldet 'Mix'. Vi endte med at stoppe ved en slags 'bar' på åben gade, hvor de lavede drinks til hvad der svarer til 15 danske kroner! Det var så billigt og der var så meget alkohol i... Jeg mødte nogle folk fra England og en fra Australien, som jeg stod og snakkede med i lang tid - de var også i Kina for at undervise - så det var ret spøjst. Jeg hyggede mig helt vildt i hvert fald! Langt om længe fortsatte vi mod vores destination 'Mix', Vi var to-tre stykker som fulgtes, men ingen kendte vejen. Vi endte med at gå med fire franskmænd, som heller ikke kendte vejen - så vi fik spurgt omkring 20 kinesere, hvor vejen til 'Mix' var henne. ENDELIG fandt vi stedet og det var enormt! Kæmpe dansegulv, enorm lang bar, flere forskellige 'bar-rum'. På toilettet stod der en sød dame og gav en papir inden man gik ind og når man kom ud igen, så ville det være høfligt at give hende nogle penge for hendes 'besvær'. Lettere berusede Rikke, ville gerne gøre damen glad - så penge fik hun hver gang. 

Jeg skulle bestille en øl i baren på et tidspunkt (45 kr for en flaske Heineken......) og endte med at kommunikere med en kinesisk fyr ved siden af mig. Han var rigtig flink! Vi kunne ikke rigtigt tale for musikken, så vi kommunikerede via papir og kuglepen, som jeg havde med og hans kinesisk-engelsk ordbog. Hans engelske navn var 'Ahtoh' (tror jeg) og han var 26 år. Vi tilføjede hinanden på noget der hedder 'Wechat', som kineserne bruger til at chatte med folk. Det var rigtig hyggeligt og dagen efter skrev han, at jeg til en hver tid var velkommen til at besøge ham i hans by (jeg har ingen anelse om, hvor den ligger). Efter at have snakket med ham i noget tid, så begav jeg mig ud for at finde min roomie og vi blev enige om at tage hjem, sammen med en der hedder Miriam. Men først skulle vi selvfølgelig have noget at spise - så vi ledte efter en Mcdonalds i hvad der føltes som 100 år og fik spurgt (igen) 20 kinesere eller sådan noget om vej. Vi fandt det langt om længe og kunne derefter tage en taxi hjem og sove.

 Bartender i den 'bar' på gaden - han lavede min drink!

 Jeg har ingen anelse om, hvad drinken hedder - men den smagte godt!

McChicken-burger på Mcdonalds til 9 kr!

Jeg havde en virkelig hyggelig aften og kineserne formår virkelig at feste! Det havde jeg ikke helt troet om dem (på den vilde måde altså). Dagen efter havde jeg det mildt sagt ikke så godt. Jeg havde glemt, hvor slemme tømmermænd øl egentlig giver - og det gik egentlig først op for mig dagen efter, hvor fuld jeg faktisk havde været om aftenen. Haha, det er lidt pinligt, men så længe jeg har haft det sjovt - så er det jo ligemeget!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar