Efter vores næstsidste skoledag (og vores sidste frie eftermiddag i Beijing) hev jeg Natalie med og besøgte 'Lama Temple', som er et buddhistisk tempel, hvor troende kan komme og bede. Det var rigtig interessant og der duftede af røgelse overalt. Det var idyllisk og man kunne mærke den afslappede stemning blandt alle besøgende. Mange af de troende tænder røgelsespinde og placerer dem udenfor templet. Jeg tror det er en måde at ønske/bede på. Derudover bringer folk også 'offergaver' til de forskellige statuer - f.eks. røgelse eller frugt. Jeg vil også denne gang undlade de små kommentarer til billeder og egentlig bare lade billederne tale for sig selv. Vi var lidt i tvivl om hvorvidt vi måtte tage billeder indenfor, så derfor er de fleste billeder taget udefra - så jeg kan desværre ikke vise alle statuerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar