Jeg tror kun at det kan ske i Kina, at man impulsivt beslutter sig for at bestige et bjerg... Sådan midt om natten. Sam, Jonatan, Hannelore og jeg var ude at spise med en af mine kinesiske kollegaer - Nancy - og derefter tog vi hen på en bar med en masse af mine andre kollegaer. Vi fik lidt øl og spillede med terninger. Efter et par timer tog Hannelore hjem fordi hun ikke havde det så godt. Men vi andre blev og fortsatte med at snakke. Pludselig fortæller min ene kollega Maggie om den her 'festival', som faktisk foregår i denne weekend (den 11-13 oktober), hvor man bestiger bjerge eller tager steder hen, hvor det er højt for at mindes sine venner og familie, som ikke er hos en, der hvor man er. Så omkring klokken 23 spørger de alle sammen ivrigt om vi ikke har lyst til at bestige et bjerg? Vi griner lidt og siger jo - jeg troede lidt at det var en joke. Men det viser sig at være sandt! Så de sørgede for at deres mænd (jeg har kun kvindelige kollegaer) kunne køre os og så tog vi af sted til nabobyen 'Zhuhai'. Vi besteg et bjerg klokken 00 om natten... Det var skørt, mørkt, varmt og helt vildt impulsivt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Men som sagt tror jeg også kun at sådanne skøre ting kan ske her i Kina, hvor alle er super spontane og impulsive og aldrig planlægger noget for langt ud i fremtiden. Men det var godt nok lidt hårdt - næsten 'Den Kinesiske Mur' for anden gang. Men det var en oplevelse og mens jeg stod på toppen af bjerget sendte jeg en masse tanker hjem til min elskede familie og mine dejlige venner hjemme i Danmark. Jeg savner jer - og jeg har gået på et bjerg for at bevise det for jer!
Mange kinesere overnatter på toppen af bjerget, så de kan se solopgangen ud bag horisonten. Der er desuden en masse små boder med drikkelse og mad - og der er en slags boder, som der er i forlystelsesparker og sådan, hvor man kunne skyde efter balloner, vælte dåser og alt muligt og vinde bamser! Jonatan væltede en masse bamser og jeg var så heldig at få en af dem (som ligner lidt en pokémon). Vi kunne heldigvis tage en lift ned fra bjerget, så vi ikke skulle gå ned af de stejle trin igen. Jeg undskylder for den dårlige billedkvalitet - men jeg var jo ikke rigtigt forberedt på at skulle bestige et bjerg.
Udsigten fra bjerget.
Folk der overnatter på bjerget.
Jonatan og Sam!
Jonatan og jeg! Vi er lidt svedige efter bjergbestigningen.
Liften ned!
Min søde kollega Nancy og jeg. Hun er så sød!
Fantastisk! Og tak!
SvarSletMen nu bliver vi jo lidt presset, for hvad skal vi så gøre for dig? ;-)
Uhh ja, det ved jeg faktisk ikke! ;D
Slet