Xiamen

Først i min ferie havde jeg besluttet mig for at tage til Xiamen - en by ude ved kysten. Da ingen andre skulle samme vej, så tog jeg afsted alene. Planen var at jeg skulle med en sove-bus klokken 18.10 mandag aften. Så jeg ventede på stationen fra omkring 17-tiden og da klokken bliver 18 begiver jeg mig hen til der hvor busserne holder og viser febrilsk min billet til en konduktør. Han ryster på hovedet og siger ting på kinesisk. Efter en masse snakken frem og tilbage mellem ham og nogle andre konduktører viser han mig tallet syv. Hvilket jeg tolker som at bussen først kører klokken 19. Jeg går forvirret og en smule frustreret tilbage til billetkontoret og peger på min billet og spørger om den kører klokken 19. Hun kunne ikke snakke engelsk og blev ved med at pege på 18.10... På det tidspunkt var klokken blevet 18.20. Så der stod jeg - midt i Kina, alene på en busstationen - og ingen kunne snakke engelsk. Jeg brød sammen og prøvede at kontakte Hannelore på mobilen, da hun kan snakke forholdsvis godt kinesisk. Hun tog den desværre ikke (det viste sig senere hen at hun sad i sit fly på daværende tidspunkt). Så jeg står med ansigtet ind i et hjørne af busstationen og græder - fordi alle folk glor enormt meget i forvejen, så lidt frihed får man ikke... Endelig kommer der en konduktør hen til mig, som taler en smule engelsk. Jeg følger med ham og han får ringet rundt. Det viser sig at bussen er forsinket, så det kan muligvis være at den kommer klokken 19. Jeg venter og jeg venter, men 19.25 er den stadig ikke dukket op. Det ender så med at os der skal med bussen til Xiamen, bliver kørt til en anden by i en lille minibus, hvor vi så skal med den store bus. Så efter en masse frustration, kørsel frem og tilbage endte jeg heldigvis på den rigtige sove-bus (som er beregnet til små kinesere, så jeg måtte ligge på siden med benene bøjet, da jeg ikke kunne strække dem).

 En seng ved siden af min - her er den tom.

 Sød kineserpige, som kunne snakke en smule engelsk! Her er hun i sengen.

Den barske virkelighed - en træt og udmattet Rikke.

Det bagerste af bussen. Der er også senge nedenunder disse - dvs. senge overalt!

Turen tog cirka 14 timer og jeg var i Xiamen tirsdag formiddag. Jeg havde booket mig ind på et lille hyggeligt hostel for unge tæt på vandet. Jeg tjekkede ind, smed min bagage i værelset og tog ud på eventyr. Jeg ville se øen 'Gulangyu', som er kendt for at være denne hyggelige lille ø på 2 km², hvor der ikke er nogen trafik overhovedet. Vejret var super lækkert, det var varmt og solrigt og at se vandet gjorde mig enormt glad. Jeg skulle sejle med en lille båd rundt om øen og derefter ville den sætte os af derovre. Det var ubeskriveligt skønt med vinden i håret, det bølgende vand og den varmende sol. Øen var virkelig virkelig fantastisk! Der var så smukt over det hele og øen er også kaldet 'The garden of the sea' (Havets have) og det forstår man virkelig. Inde midt på øen er der små gader med forskellige butikker der sælger alt lige fra te og chokolade til kinesiske antikfund osv. Derudover havde de også en slags 'Seaworld', som jeg besøgte. Jeg så blandt andet pingvinger, sæler, hajer og alle mulige andre fisk. Man kunne stå på et rullebånd, som første en ind i en slags glas-tunnel, hvor fiskene svømmede rundt over det hele. På vej tilbage mødte jeg de sødeste piger på den lille båd, som snakkede engelsk med mig og gav mig deres hjemmelavede roser af noget træ (jeg tror det er bambus). De var helt vildt søde og vi fik taget en masser billeder sammen. Efter at have brugt hele eftermiddagen på øen, hvor jeg var blevet en smule solbrændt, så tog jeg tilbage til hostellet og tog en lille lur. Derefter tog jeg ud på en kinesisk restaurant og fik hvidløgsmarinerede scampi-rejer og ris. Det var rigtig lækkert og eftersom de sælger og spiser en masse fisk i dette område, så fandt jeg det passende med nogle lækre rejer. Derefter brugte jeg lidt tid på at udforske området og læste i en god bog på hostellet. Jeg mødte en rigtig sød kinesisk pige, som også boede på mit værelse - så vi fik talt en del engelsk sammen. Så på trods af, at min mandag var ret trist og frustrerende, så var min tirsdag virkelig fantastisk og jeg nød virkelig hele dagen, omgivelserne og alle de indtryk, som jeg fik suget til mig. Jeg er stolt over, at jeg kunne tage selv afsted og klare mig på trods af sprogbarriererne. Dagen efter (om onsdagen) skulle jeg tidligt op fordi jeg skulle nå mit fly til Shanghai... Men mere om det i et andet indlæg!

Solrig dag i Xiamen.

 

På vej ombord på båden!

 

Så går vi i land!

 

Kort over øen og seværdigheder - man kunne sagtens have brugt flere dage!

 

Indgang til Seaworld.

 

Indgang til Seaworld.

En sløret sæl! Men den var der!

 

Meget sløret pingving - men der var en pingvin i Kina!

 

Jeg har fundet Nemo!!!

 

Rullebåndet hvor man kunne se hajer og fisk over det hele.

 

Små travle gader midt på øen.

 

 De søde piger i båden på vej tilbage til Xiamen.

 De søde piger og jeg - og blomsterne, som jeg fik af dem!

 De sælger fisk og skaldyr overalt på gaden!

 Mit hostel lå på denne smalle sidegade i en gammel bydel af Xiamen.

Indgangen til mit hostel.