lørdag den 21. september 2013

Moon cakes

I anledningen af Mid-Autumn-Festival (som er den anden vigtigste helligdag i Kina), plejer man at tage hjem til sin familie og bruge tid sammen med dem. Derudover spiser man 'Moon cakes' (månekager), for at fejre hele denne festival. Derudover er der lanterner over det hele og nogle steder er der optog og diverse. Den sidste undervisningsdag inden vores miniferie (fra tirsdag den 17 til lørdag den 21), kom en af mine kollegaer hen til mig og gav mig en æske - med moon cakes! Det var simpelthen så sødt af hende og de kager jeg fik var kæmpe store (og må have kostet en mindre formue!). Jeg har kun smagt én af dem indtil videre - og den var med æg indeni... Det ved jeg ikke helt, hvad jeg skal synes om. Men man kan få med en masse forskellige ting indeni, så jeg glæder mig til at prøve de tre andre. I min miniferie tog jeg til Chengdu for at besøge Karen og se pandaer - men det skal jeg nok skrive om i morgen!


2 kommentarer:

  1. Mmmh.. Et billede af en rose, teksten indeholder "Rose" op ydre kasse, indre kassen har en sommerfugl (vidst nok en Monark), indeholdende en kage med æg i, og så kalde det en måne kage.. Jeps, det giver god mening.. :-D

    SvarSlet