torsdag den 16. januar 2014

Macau

Macau er kendt for at være 'Kina's Las Vegas', selvom det 'teknisk set' ikke er en del af Kina (det er i Kina, men Kina er underlig, så Macau er ikke rigtigt Kina). Der er i hvert fald portugesisk skrift overalt og sådan. Men ja, efter skole om fredagen var vi klar til at tage til Macau. Vi skulle sige farvel til Sam og Robin, som ikke skulle med. Men efter det så tog det sin tid at komme til Macau og vi ankom ret sent - så Hannelore, Jonatan og jeg fik et lækkert (men dyrt) måltid og kiggede forbi et kasino (hvor man skulle være 21... Men ingen tjekkede ID). Det var slet ikke som jeg havde forestillet mig! Folk var ikke i jakkesæt og det mindede lidt mere om en røgfyldt bar med spil end et 'kasino' som man ser i TV. Men skal vidst til Las Vegas for at se den ægte vare! Jeg tror dog at der var nogle fine kasinoer rundt omkring i Macau - vi fik kun set det, som lå tæt på vores hotel på grund af mangel på tid.

Dagen efter skulle Claire og Chrissie bungejump fra det højeste bungejump-sted i verden - Macau Tower. Så vi tog afsted og fra tårnet af kunne man se ud over hele Macau. Vi så dem springe og derefter fik vi lidt at spise - for derefter at sætte næsen mod færgen til Hong Kong! (og desværre også sige farvel til Claire, som skulle hjem til Australien)

 Fællesbillede af min 'Kina-familie'. (Hannelore, Robin, Chrissie, Claire, Jonatan, Sam og jeg)

 Nogle små boder i Macau, der solgte alt muligt.

 Vi er færdige med at undervise! SKÅL! (Jonatan og Hannelore)

 Kasino!

 Macau Tower! (Pigerne er spændt på at bungejumpe!)

 Macau.

 En random fyr der sprang ud før pigerne.

1 kommentar:

  1. Hahaha, et sjovt skilt, det ser man da ikke hver dag! "På lige på her, der kommer faldende mennesker forbi" :-D

    SvarSlet